De brænder for det kolde Arktis
Mød Andreas, Anna og Rasmus, som udforsker klimaet i Arktis. Deres tilgange er vidt forskellige. Men de har et fælles mål. At bidrage til, at vi bliver klogere på de forandringer, der sker i klimaet i Arktis. Det handler om temperaturen, der stiger. Det handler om havisen og Grønlands indlandsis, der smelter. Det handler også om kolde hænder og næser og om at dele viden med andre forskere. For det er især i mødet mellem forskellige fagligheder, at den nye og overraskende viden opstår.
Rasmus Bahbah Nielsen – Data Scientist i Glaciologi og Klima – GEUS
Rasmus arbejder med klimaforandringer i Grønland. Det gør han ved hjælp af satellitdata, som giver os vigtig viden om, hvordan isen smelter og opfører sig. Rasmus er optaget af at arbejde med klima og Grønland, fordi det giver ny forståelse af vores ændrende globale klima. Og så synes han det er fedt, at arbejdet også består i at tage ud i felten, på isen, og at opleve en natur, som de færreste får lov til.
Anna Pedersen – Ph.d-studerende på SDU og DMI
Anna arbejder på at få en bedre indsigt i klimaets naturlige variationer, for at kunne forstå konsekvenserne ved den globale opvarmning. De Arktiske egne er særligt sensitive over for global opvarmning, og de spiller en afgørende rolle for de globale klimavariationer. Derfor er det vigtigt at forstå hvilke klimadynamikker der er på spil i Arktis. Det undersøger Anna ved hjælp af data fra de globale klimamodeller.
Andreas Stokholm – Ph.d-studerende på DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet
Andreas arbejder på at forhindre det næste Titanic-forlis. Det gør han ved at lave bedre kort over havis og isbjerge, som gør det farligt at sejle i Arktis, fordi de er i konstant bevægelse. De sidste 50 år er den slags kort blevet udformet manuelt. Men Andreas arbejder på en ny type kort ved hjælp af kunstig intelligens og satellitbilleder af Jorden. Det kan give mere præcise kort, der hurtigere kan opdateres.
Instruktion og klip: Mikkel Stolt | Foto og lydoptagelse: Bertel Henning/Svada Film
Gå i klimaforskernes fodspor
Her kan du selv udforske de nyeste data fra Arktis:
Arbejdsbordet er sitets maskinrum. Her finder du de nyeste data fra Arktis, som både giver et øjebliksbillede og et overblik, over hvad der sker med Indlandsisen, havisen. permafrosten og temperaturen.
Artiklerne skal give dig et overblik og en baggrundsviden, så du kan sætte Arbejdsbordets data ind i en sammenhæng.
Opgaverne guider dig til at finde svar på vigtige spørgsmål, men du kan også udforske sitet på egen hånd.
Explanier videoerne “Klimaets balancer” giver dig en samlet historie om klimaet – bygget op omkring 20 korte explainer-videoer.
Måske er du en af fremtidens klimaforskere?
ARTIKLER
På jagt efter det kølige overblik over klimaet
Klimaet er bestemt af uendeligt mange enkelte faktorer. Hver især er de vigtige. Hver især har de betydning for hinanden.
Kun ved at bruge forskellige tilgange kan vi forstå det samlede billede. Det kræver, at forskellige fagpersoner både fordyber sig og deler deres viden med andre. Det kan du høre mere om her.
Instruktion og klip: Mikkel Stolt | Foto og lydoptagelse: Bertel Henning/Svada Film