Permafrost: Den frosne jord i Arktis tør
Den permanent frosne jord i Arktis er nogle steder begyndt at tø. Det betyder, at drivhusgasserne CO2 (kuldioxid) og CH4 (metan) slipper ud fra undergrunden. Det medfører også, at undergrunden bliver blød, så huse, veje, lufthavne og rørledninger i jorden mister deres stabile underlag.
Permafrost er områder med frossen jord
Nogle steder i verden er det så koldt, at jorden altid er frossen. Man kalder det permafrost, når temperaturen i undergrunden og jorden ikke kommer over 0°C i perioder på mere end 2 år.
Der er permafrost i de fleste arktiske områder. Det gælder bl.a. Grønland, Canada, Alaska, Rusland og Norge.
Kortet viser, hvor der er permafrost på den nordlige halvkugle.
Kilde: Nunataryuk: Permafrost coast maps, GRID-Arendal / Nunataryuk, 2020. Bearbejdet. grida.no/resources/
Permafrosten bliver mindre udbredt – aktivlaget bliver dybere
Det øverste lag af jorden i et område med permafrost er aktivlaget. Aktivlaget er i direkte kontakt med luften og kan derfor blive varmet op af luftens temperatur. Luftens temperatur er dermed med til, at temperaturen i aktivlaget svinger i løbet af året. Temperaturen i aktivlaget kan godt komme over 0°C i løbet af sommeren.
Billedet viser lagene i et permafrostområde. Øverst er det aktive lag, hvor der vokser planter, fordi temperaturen en del af året er over 0°C.
Under det aktive lag er permafrostlaget, hvor biologiske processer foregår meget langsomt, fordi temperaturen er under 0°C. Når temperaturen bliver meget lav i jorden, trækker jordvandet sig sammen og danner sprækker i jorden.
I permafrostlaget er der også kiler af is. De opstår, fordi der dannes sprækker i både aktivlaget og permafrostlaget, når disse lag fryser til om vinteren. Når aktivlaget tør om sommeren, kan der løbe smeltevand ned i sprækkerne fra aktivlaget og videre ned i sprækkerne i permafrostlaget, hvor vandet fryser til is. På den måde dannes der iskiler helt ned i permafrostlaget.
Foto: Benjamin Jones, USGS. Public domain (bearbejdet).
I flere områder er aktivlaget blevet dybere i de senere år. Der bliver altså længere ned til den permanent frosne undergrund. Det kan man se på kurverne nedenfor.
Temperaturkurve Illulissat
Temperaturkurve Sisimiut
Temperaturkurve Kangerlussuaq
Permafrost-data: Her kan du se permafrost- data fra de tre grønlandske byer Ilulissat, Sisimiut og Kangerlussuaq.
Kurverne viser det, man kalder en temperatur-profil gennem de øverste meter af jorden.
Bemærk at x- og y-akserne er forskellige på de tre figurer.
Øverst er aktivlaget, hvor temperaturen kan komme over 0°C i løbet af sommeren.
Under aktivlaget ligger permafrostlaget, som altid er under 0°C.
Når temperaturen stiger, og aktivlaget bliver dybere, tør noget af permafrosten.
Man kalder kurverne for ”trompetkurver”, fordi de ligner trompeter.
Prøv at skifte mellem fanerne og se forskellene på de tre byer. Du kan sammenholde data med nærhed til kysten og placering i forhold til nord, syd, øs og vest.
Kortet viser, hvor i Grønland de tre byer, Ilulissat, Sisimiut og Kangerlussuaq ligger.
Permafrostdata for byerne Ilulissat, Sisimiut og Kangerlussuaq.
Små ændringer i permafrosten kan have dramatiske følger
Selv om jorden i 2-3 meters dybde er permanent frossen, så stiger temperaturen flere steder, så jorden bliver varmere. I gennemsnit er permafrosten på verdensplan blevet 0,3°C varmere siden 2010. I fx Sibirien er jordens temperatur steget med 0,9°C fra 2007 til 2016 (Kilde: DTU Byg).
Det kan måske lyde ubetydeligt, hvis temperaturen stiger fra minus 2°C til minus 1,7°C. Men disse små ændringer er tegn på en udvikling, der kan være meget vanskelig at vende.
Hvis permafrosten tør, har det store konsekvenser i de landområder, hvor der normalt er permafrost. Jorden bliver mere ustabil og mættet med vand. Det betyder fx, at huse, veje, lufthavne og rørledninger kan miste deres faste og stabile underlag.
Langs kyster betyder den optøende permafrost, at der er mere erosion. Erosion er, når havets bølger æder sig ind på kysten. Det sker lettere, når permafrosten forsvinder, fordi jorden så ikke længere er frossen og hård. Det har også betydning for dyrene, der kan have svært ved at bevæge sig hen over den ustabile jordbund for at finde bytte.
Foto: Victor, Adobe Stock
Nordroden, Adobe Stock
Foto: Stuedal, Adobe Stock
Der slipper CO2 (kuldioxid) og CH4 (metan) ud
Der er bundet op mod 2400 Gt kulstof i dødt organisk materiale i de øverste jordlag. Heraf er cirka 1700 Gt kulstof bundet i permafrosten.
Kulstoffet er bundet i organisk materiale, som også er frosset. Dette organiske materiale er rester fra dyr og planter, som er ophobet i organisk materiale over tusinder af år.
Når permafrosten tør – og jorden derfor ikke længere er frossen – kan mikroorganismer begynde at omsætte og nedbryde det organiske materiale. Det kan de ikke, når jorden er frossen. Derved bliver dele af kulstoffet frigivet til atmosfæren som CO2 (kuldioxid) og CH4 (metan). Mikroorganismer findes overalt i miljøet, og derfor spiller de også en helt central rolle i forhold til klima og klimaforandringer.
ORDLISTE
Gt står for gigaton. 1 gigaton er 1.000.000.000 ton.
En køkkenmødding er en affaldsbunke, fra en forhistorisk boplads ved kysten. Køkkenmøddingen består af rester fra måltider som fx skaller af østers og muslinger – og rester fra fremstilling af tekstiler og trækul fra bålpladser.
En nedbrydningsproces er en proces, hvor dødt organisk materiale bliver nedbrudt af mikroorganismer. Det sker i jorden og i laget af visne blade og dødt materiale oven på jorden.
Mikroorganismer er et samlet ord for små organismer, som ofte er encellede, og som derfor kun kan ses i en stærk lup eller et mikroskop.
Dødt organisk materiale bliver især nedbrudt af mikroorganismer som svampe og bakterier. De kan spalte organiske molekyler, som døde planter og dyr består af. De kaldes primærnedbrydere.
Organisk materiale er dannet af levende organismer som planter, alger og dyr. Organisk materiale består bl.a. af kulstofforbindelser.
Illustrationen viser et tværsnit af jord med permafrost. I jorden ligger bl.a. en død mammut og nogle planterester. Øverst er aktivlaget, hvor temperaturen svinger og kan komme over 0°C. Under aktivlaget er permafrostlaget, hvor temperaturen er under 0°C hele året. I permafrostlaget findes ikke-omsat kulstof fra døde dyr og planter. Under permafrostlaget er et jordlag, som ikke er frosset. Her er der bundet CH4 (metan) og CO2 (kuldioxid), som ikke kan komme ud, fordi permafrostlaget spærrer.
Fortidsminder forsvinder
Flere steder i Grønland, har man fået travlt med at grave forhistoriske bopladser op af jorden. For hvis permafrosten tør, kan nedbrydningsprocesserne i jorden gå i gang, og så risikerer man, at disse fortidsminder fra tidligere inuit-kulturer rådner og går tabt. Det samme problem opstår andre steder i verden, hvor permafrosten tør.
I Vestgrønland findes der en række meget gamle køkkenmøddinger, som er op til 4.500 år gamle. De ligger spredt langs vestkysten fra Diskobugten op til Upernavik.
Disse møddinger gemmer bl.a. på rester af skind, knogler, affald og andre former for levn fra fortiden. Ud fra disse rester kan man få et indblik i fortiden og livet blandt de inuitter og grønlændere, der engang boede omkring møddingerne.
I dag er møddingerne og deres organiske fortidsminder beskyttet af permafrost. Men når permafrosten tør, vil det organiske materiale blive nedbrudt af mikroorganismer og gå tabt.
Foto og årstal: Ukendt
ORDLISTE
Inuit er en fællesbetegnelse for en flere forskellige folkeslag i Arktis, der nedstammer fra det, der hedder Thule-kulturen. Thule-folket er forfædre til nutidens grønlændere og kom til landet fra Alaska omkring år 1200.