Nye sejlruter
Der bliver mindre og mindre havis i Arktis. Tidligere var det arktiske hav dækket af is hele året, men nu er der perioder, hvor der er åbent hav. Og disse perioder bliver længere og længere. Det betyder, at handelsskibe, der sejler mellem Europa og Asien, snart kan skyde genvej via de arktiske farvande. Det hedder Nordøstpassagen.
Når man i dag sejler varer fra Asien til Europa, bruger man traditionelt en rute på omkring 21.000 km – enten syd om Afrika eller gennem Suezkanalen. Men nu er der ved at åbne sig en anden kortere rute, fordi havisen i Arktis smelter i et tempo, vi ikke har set før. Det er en rute via Arktis og gennem Nordøstpassagen: Denne rute er på omkring 12.000 km.
Siden slutningen af 1970’erne er størrelsen af den arktiske sommerhavis hvert år faldet med ca. 94.000 km2 i gennemsnit. Det er mere end det dobbelte af Danmarks landareal. (Kilde: Polarportalen).
Man forventer derfor, at Nordøstpassagen – og sandsynligvis også Nordvestpassagen – vil blive mere og mere åben for sejlads i den arktiske sensommer, hvor mængden af havis er mindst. I 2018 sejlede rederiet Mærsk sit første containerskib gennem Nordøstpassagen på en test-sejlads.
Illustrationen viser genvejene via Nordøstpassagen og Nordvestpassagen.
Det Arktiske hav
Det Arktiske hav hedder også Polhavet eller Ishavet. Det ligger i Arktis omkring Nordpolen. Det Arktiske hav er det hav, der dækker det mindste areal, og som har den mindste dybde.
Genvejen via Det Arktiske Hav kan spare skibe for tusindvis af kilometer
De nye sejlruter via Arktis kan give store besparelser på fragtomkostningerne og på miljøet. For de kortere ruter gør, at man kan spare mange kilometer og dermed brændstof. Det er vigtigt i forhold til klimaet, da skibsfarten står for omkring 90 % af den samlede globale transport af varer.
Det er også centralt, at man kan gennemføre sejladsen hurtigere og dermed spare arbejdstid for besætningen, og den tid man måske skal leje et skib.
Illustrationen viser genvejen via Nordøstpassagen, som kan spare skibe for flere tusinde kilometer.
Foto: Adobe Stock
Øget trafik I Arktis er ikke problemfrit
Det er ikke ufarligt at sejle i driv-isen i de arktiske egne – bl.a. fordi der er isbjerge. Derfor kan der være risiko for ulykker, hvor skibe fx lækker olie, naturgas eller andre forurenende stoffer. Denne forurening kan være farlig for det meget sarte arktiske miljø, fordi fx olie bliver nedbrudt meget langsomt i det kolde miljø. Forurening i de arktiske farvande er også svær at bekæmpe, fordi farvandene er så svært tilgængelige.
Man kan endnu ikke sejle med almindelige fragtskibe i Arktis. For selv om mulighederne for at sejle i Arktis bliver større, så kan den havis, der stadig er der, samle sig, så det er svært at sejle. Man siger isen ’pakker sammen’. Derfor kræver det enten, at skibene har en særlig ’is-klasse’ (dvs. den har et tykt skrog), eller at skibene får hjælp af isbrydere til at sejle i området.
Det er ikke gratis for fragtskibene at få hjælp fra isbryderne, men denne pris skal sammenlignes med prisen for at sejle den almindelige rute mellem Europa og Asien. Denne rute går gennem Suezkanalen, som også er dyr at sejle gennem.
Hvem skal bestemme over de arktiske sejlruter?
De isfri perioder åbner både muligheder for nye sejlruter og flere såkaldte maritime aktiviteter, der knytter sig til olie- og gasudvinding, minedrift, fiskeri og krydstogtsturisme.
Rusland har fx en lang kystlinje langs Nordøstpassagen, som giver landet ret til at drive fiskeri og udvinde energiressourcer i havbunden. Rusland hævder desuden at dele af ruten går gennem indre russisk farvand – og derfor skal man have tilladelse fra Rusland til at sejle igennem. Men Nordøstpassagen rummer også udfordringer for Rusland. For når man kan sejle via Nordøstpassagen, så kan fremmede nationer også komme tættere på Ruslands kyst. Derfor er Rusland i gang med at bygge radarstationer og flyvepladser i området, så de kan følge med i, hvad der sker. Tilsvarende hævder Canada at dele af Nordvestpassagen hører til deres territoriale farvand.
Klimaudviklingen i Arktis betyder altså, at der også er store politiske interesser på spil. Man skal bl.a. afklare, hvor store arealer af havbunden, de enkelte lande kan gøre krav på. For det har betydning for, hvilke lande, der kan bestemme over de nye sejlruter og isfri områder. Det har også betydning for, om der er national eller international adgang til olie-, gas- og minedrift. Det kalder vi geopolitiske udfordringer.
Der er otte arktiske stater: Fem med kyststrækninger til det Arktiske Hav (Rigsfællesskabet mellem Grønland og Danmark, Rusland, USA, Canada og Norge) og tre uden (Sverige, Finland og Island).
Hvad ved vi om den fremtidige skibsfart i Arktis?
Det korte svar er ”Ikke så meget”. Men der er lavet fremskrivninger for to typer af fartøjer. Her har man taget udgangspunkt i forskellige klima-fremskrivninger.
Disse fremskrivninger peger på, at det omkring år 2050 vil være muligt at sejle langs Nordøstpassagen i visse perioder af året, uden at det kræver is-forstærkede skibe, fordi man mener, der vil være så lidt havis tilbage.
Den 22. august 2018 sendte A.P. Møller – Mærsk for første gang et skib af sted, for at sejle nord om Rusland gennem Nordøstpassagen. Skibet var det 200 m lange Maersk Venta, som kan tage næsten 3.600 containere med. Den 6. september 2018 sejlede det ind i Beringsstrædet mellem Rusland og Alaska.
Maersk Venta har blandt andet et specielt bygget skrog for at kunne sejle i det kolde farvand, men det måtte også have hjælp fra isbrydere flere gange undervejs.
Første gang et skib sejlede nord om Rusland via Nordøstpassagen – og uden brug af isbrydere – var i august 2017.
Venta Maersk
DATO/ TID:
Lystfartøj
Ukendt
Skibstrafikken lige nu
Kortet viser den aktuelle skibstrafik. Kortet er fra fra Marinetraffic.com.
Skibenes position er baseret på enten satellit-data eller såkaldte AIS-landstationer.
AIS står for Automatic Identification System. AIS-senderen sender løbende et radiosignal med information om skibets navn, position, kurs, hastighed og nationalitet. På den måde kan de forskellige skibe ”se” hinandens positioner. Formålet er at sikre en smidig og sikker sejlads uden kollisioner. AIS-teknologi er et verdensomspændende krav for skibe over en vis størrelse.