Havisen i Arktis er vigtig
Havisen spiller en stor rolle for klimaet i Arktis. Den har også betydning for levevilkår for både dyr og mennesker. Derfor er det et stort problem, at den bliver mindre år for år.
Havisen spiller en stor rolle for klimaet i Arktis. Den har også betydning for levevilkår for både dyr og mennesker. Derfor er det et stort problem, at den bliver mindre år for år.
Der bliver mindre og mindre havis i Arktis. Tidligere var det arktiske hav dækket af is hele året, men nu er der perioder, hvor der er åbent hav. Og disse perioder bliver længere og længere. Det betyder, at handelsskibe, der…
Temperaturen i Arktis stiger op til 4 gange så hurtigt som i resten af verden. Det hænger især sammen med, at havisen smelter. Det medfører nemlig større mørke havområder, som absorberer mere af Solens stråling og energi. Og det fører…
Klimaet her på Jorden er et ekstremt komplekst system af mange processer, der spiller sammen. Det er bl.a. energitilførslen fra Solen, drivhusgasser, overordnet trykfordeling, globale vinde, temperatur, nedbør og isdækkede områder i Arktis. Alt dette skal være i balance for…
Vi overvåger klimaet i Arktis på flere forskellige måder. Det sker via: Målinger Satellitovervågning Modelberegninger
Albedo tassaavoq suulluunniit qaavata qinngornernik nunarsuup silaannaanut akisugutsitsineranut taaguut. Suulluunniit qaavata qaamanerujartornera ilutigalugu albedo annertusiartortarpoq, taamaalillunilu akisugutsitsineq angineruleriartortarluni. Suulluunniit qaava taaraangat albedo appasittarpoq, nunallu qaava qinngornernik annertuumik millugussisarpoq. Tamanna nunarsuarmik nunarsuullu silaannartaanik kiannerulersitseqataasarpoq. Tassa imaappoq albedo nunarsuup nunarsuullu silaannartaata…
Kalaallit Nunaata sermersua pissusissamisoorunnaarpoq, milligaluttuinnarlunilu sermeq aakkiartormat. Ukioq 2000-imiit aakkiartornera sukkatsikkaluttuinnarpoq. Tamanna immap qaffanneranik kinguneqarpoq.
Issittumi nuna qeriuaannartoq ilaatigut sumiiffinni arlalinni aakkiartorpoq. Tamatuma kinguneraa, gassit silaannarmik kissakkiartortitsisartut CO2 (kuldioxid) aamma CH4 (metan) nunap iluaniit seerilernerat. Kinguneqartarportaaq nunap nerumittunngorneranik, illut, aqquserngit, miitarfiit nunallu iluaniittut ruujorit tunngaviisa aalaakkaajunnaarat.