ikf-artikel-content h2
Det øverste lag i et område med permafrost kaldes aktivlaget. Aktivlaget er i direkte kontakt med luften, og kan derfor blive varmet op af luftens temperatur. Det gør, at temperaturen i dette lag svinger hen over året, og temperaturen kan godt komme over 0°C i løbet af sommeren.
I flere områder er aktivlaget blevet dybere i de senere år. Der bliver altså længere ned til den permanent frosne undergrund. Det kan man se på kurverne nedenfor.
Data mangler her i testen.
Data mangler her i testen.
Figurtekst: Kurverne viser permafrost data fra tre forskellige grønlandske byer Ilulissat, Sisimiut og Kangerlussuaq. Man kalder kurverne for ”trompetkurver”, fordi de ligner trompeter. Kurverne giver det, man kalder en temperatur-profil for jorden. Det lyserøde lag er det, der hedder det aktive lag. I dette lag svinger temperaturen mest hen over året. Her kan temperaturen komme over 0°C i løbet af sommeren. Det blå lag er det lag, som altid er under 0°C. Kortet viser, hvor de tre byer ligger. Man kan se at permafrosten i den nordlige by, Ilulissat, er tættere på overfladen end de to andre byer. Man kan også se at det aktive lag er størst i den sydligere by Sisimiut. Kilde: Polarportalen.dk
(Nyt kort skal findes/laves – uden kurver).
Kortet viser, hvor der er permafrost på den nordlige halvkugle. I de mørkebrune områder hænger permafrostlaget sammen. I de lysebrune områder er permafrosten spredt i zoner, der ikke hænger sammen. De hvide felter viser gletsjere eller indlandsis. De grønne felter viser områder med permafrost i havbunden.
Kilde: Nunataryuk: Permafrost coast maps, GRID-Arendal / Nunataryuk, 2020. Hentet fra https://www.grida.no/resources/13618
Tænk over (ikf-taenk):
- Hvad betyder det, når permafrosten begynder at tø?
Der slipper kuldioxid og metan ud
I permafrosten er også bundet enorme mængder af kulstof. Det er i form af nedbrudt og omsat biologisk materiale i landjorden og som gashydrater i havbunden. Hvis permafrosten tør, kan store dele af denne kulstof frigives til atmosfæren i form af kuldioxid (CO2) og metan (CH4). Man har vurderet, at den mængde af kulstof, der er bundet i permafrosten, overstiger mængden af CO2 i hele atmosfæren.
Farlige vira og radioaktivitet kan slippe ud af permafrosten
Noget tyder på at permafrosten også holder på farlige kemikalier, radioaktive stoffer og mikroorganismer som virus. Hvis permafrosten tør, kan det også medføre problemer. Forskerne ved endnu ikke, hvilken betydning det kan få, hvis mikroorganismer og farlige kemikalier og stoffer slipper ud af permafrosten.
Der slipper kuldioxid og metan ud
I permafrosten er også bundet enorme mængder af kulstof. Det er i form af nedbrudt og omsat biologisk materiale i landjorden og som gashydrater i havbunden. Hvis permafrosten tør, kan store dele af denne kulstof frigives til atmosfæren i form af kuldioxid (CO2) og metan (CH4). Man har vurderet, at den mængde af kulstof, der er bundet i permafrosten, overstiger mængden af CO2 i hele atmosfæren.
Farlige vira og radioaktivitet kan slippe ud af permafrosten
Noget tyder på at permafrosten også holder på farlige kemikalier, radioaktive stoffer og mikroorganismer som virus. Hvis permafrosten tør, kan det også medføre problemer. Forskerne ved endnu ikke, hvilken betydning det kan få, hvis mikroorganismer og farlige kemikalier og stoffer slipper ud af permafrosten.
Små ændringer i permafrosten kan have dramatiske følger
Selv om jorden i 2-3 meters dybde er permanent frossen, så stiger temperaturen flere steder, så jorden bliver mindre kold. I gennemsnit er permafrosten blevet 0,3 grader varmere siden 2010, og i Sibirien er temperaturen steget med 0,9 grader fra 2007 til 2016.
Det kan måske lyde helt ufarligt, hvis temperaturen stiger fra minus 2 til minus 1,7°C. Men disse små ændringer er tegn på en udvikling, der kan være meget vanskelig at vende. For selve permafrost-systemet er et meget langsomt reagerende system.
Hvis permafrosten tør, så har det store konsekvenser i landområder. Her kan huse, veje og rørledninger fx miste deres stabile og langs kyster betyder den optøende permafrost, at der sker en øget erosion. Også dyr kan have svært ved at forcere landområder og finde bytte.
