Fremtidens klima i Arktis
Temperaturen i Arktis stiger op til 4 gange så hurtigt som i resten af verden. Det hænger især sammen med, at havisen smelter. Det medfører nemlig større mørke havområder, som absorberer mere af Solens stråling og energi. Og det fører bl.a. til øget opvarmning af atmosfæren, og igen øget smeltning af både havis og Grønlands indlandsis. Der er sat en selvforstærkende proces i gang, og samlet set er klimaet under store forandringer.
Fokus på både fortid og fremtid
Det arktiske klima bliver overvåget af mange forskellige forskere og institutioner rundt om i verden.
Nogle fokuserer på fremtidens klima, og andre forsøger at skaffe sig viden om fortidens klimaændringer ved at analysere iskerneboringer i Indlandsisen.
Der er også institutioner, der indsamler aktuelle data for at overvåge de nutidige forandringer i klimaet. Det er bl.a. National Snow and Ice Data Center (NSIDC). Det er et amerikansk center, som forsker i Arktis. NSIDC indsamler bl.a. data om snedække, laviner, gletsjere, indlandsis, ferskvandsis, havis og permafrost.
Danske forskere er med til at overvåge klimaet
Derudover har vi her i Danmark Polarportalen, som drives af danske institutioner, der forsker i Arktis: DMI, GEUS, DTU Space, DTU Byg og KU. Det er et udvalg af Polarportalens data, der ligger til grund for denne hjemmeside ”I Klimaforskernes Fodspor”.
Polarportalen er helt central både i forhold til nuværende og fremtidige tiltag inden for dansk forskning i arktiske regioner. Polarportalen præsenterer viden om klimaet i Arktis, og om aktuelle ændringer, lige når de opstår. Polarportalens data ajourføres løbende (i de fleste tilfælde dagligt), baseret på observationer, satellitdata og modelsimulationer.
Foto: Adobe Stock
Søger et samlet overblik over klimaets tilstand
Disse to institutioner indsamler og vurderer data, for at skabe et samlet overblik over klimaets tilstand og forandringer:
- IPCC, som er FNs klimapanel. IPCC står for Intergovernmental Panel on Climate Change, som kan oversættes til ”Mellemstatsligt panel om klimaforandringer”. IPCC udgiver cirka hvert syvende år grundige rapporter om klimaets tilstand.
- AMAP, som er Arktisk Råds miljøovervågningsprogram (AMAP står for Arctic Monitoring and Assessment). Her udgives de såkaldte SWIPA rapporter. SWIPA står for ‘Snow, Water, Ice, and Permafrost in the Arctic’ – på dansk SVIPA projektet – Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis.
ORDLISTE
Modelsimulationer er computermodeller, som kan beregne og simulere hvordan klimaet på Jorden opfører sig. Disse modeller bliver løbende forbedret ved at sammenligne med målinger, så man opnår en bedre overensstemmelse mellem model og målinger.
IPCC er FNs klimapanel. IPCC står for Intergovernmental Panel on Climate Change, som kan oversættes til ”Mellemstatsligt panel om klimaforandringer”). IPCC udgiver cirka hvert syvende år grundige rapporter om klimaets tilstand.
FNs 17 verdensmål
FN’s 193 medlemslande vedtog i september 2015 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene er en opfordring til handling fra alle verdens lande for at fremme velstand og samtidig beskytte planeten. FN’s verdensmål nr. 13 handler om klimaindsats.
FNs verdensmål # 13: Klimaindsats
Sådan siger FN om Mål 13:
Mål 13 er en kamp for at modvirke en stigning i klodens vandstande. Forhindre stadig mere ekstremt vejr. Og undgå at folk må flygte fra deres hjem på grund af klimaforandringer.
Verdensmål 13 beskriver, at der skal handles hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Det er nu, at verden skal tilpasse sig den nye virkelighed. Verdens fattigste lande skal hjælpes, så økosystemer, dyr og mennesker bliver modstandsdygtige overfor oversvømmelser, tørke og andre former for ekstremt vejr.
Men mål 13 handler også om at bekæmpe klimaforandringerne. Det gøres ved at bremse de globale temperaturstigninger. Og det stiller store krav til, at alle verdens lande mindsker deres CO2 udslip. Forskere taler om 1,5°C temperaturstigning som idealet. Yderligere temperaturstigning vil gøre klimakonsekvenserne langt mere uoprettelige. Forskellen på 1,5°C og 2°C temperaturstigning er bl.a. forskellen på, om verden beholder sine koralrev, eller om de uddør. Men intet land – uanset hvor ambitiøst det er – kan forhindre temperaturstigninger alene. Alle lande skal bidrage og være solidariske.
Du kan se mere om dette verdensmål HER.
Scenarier for fremtiden
Når man taler om mulige klima-scenarier for fremtiden, så er det typisk de scenarier, der er formuleret af IPCC.
IPCC arbejder med fem forskellige scenarier. De er baseret på modelberegninger, hvor man forsøger at forudsige, hvordan klimaet kan ændre sig afhængigt af hvor meget vi skruer ned for vores udledning af drivhusgasser som CO2.
Navnene på de 5 scenarier indeholder alle forkortelsen ”SSP”, som står for Shared Socioeconomic Pathways, som på dansk betyder ”Fælles socioøkonomiske udledningsscenarier”. Det skyldes, at fremskrivningerne både indeholder avancerede klimamodeller samt det, man kalder socioøkonomiske analyser.
De socioøkonomiske modeller ser på, hvordan samfund i hele verden kan ændre sig, og hvordan vi som samlet verdenssamfund kan og vil skrue ned for udledningen af drivhusgasserne. Det handler bl.a. om, hvordan verdens lande fremover vil handle med og sende varer til og fra hinanden. Det handler også om, hvor meget de forskellige lande kan og vil satse på mere bæredygtig energi. Og det handler om, hvordan uligheden i verden udvikler sig og i hvilket omfang flere og flere kan få uddannelser. Alle disse forhold har nemlig også betydning for, hvordan landenes forbrug af fossile brændstoffer og udledning af drivhusgasser udvikler sig.
Scenarierne strækker sig fra den bedst til den værst tænkelige situation. Scenarierne er baseret på udledning af drivhusgasser, hvor man har omregnet drivhusgassernes effekt til det, man kalder CO2 ækvivalenter. Det er, fordi der er stor forskel på effekten af forskellige drivhusgasser. Det tager man højde for, når man omregner til CO2-ækvivalenter. Her omregner man effekten af alle drivhusgasser til det de ville svare til i CO2-udledninger.
ORDLISTE
Parisaftalen er en klimaaftale, som blev indgået ved COP21-mødet i Paris i december 2015. Det er en juridisk bindende aftale mellem de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention. Målet med aftalen er at begrænse den globale opvarmning til under 2, helst til 1,5 °C, når man sammenligner med temperaturniveauet før den industrielle revolution. Derfor er Parisaftalen vigtig i forhold til, at verdens lande bidrager til en lavere udledning af drivhusgasser.
Emission betyder udledning. Et emissionsmål er et mål for hvor store mængder drivhusgasser man vil tillade at udlede. Nul-emissionsmål betyder et mål for, hvornår man ikke udleder flere drivhusgasser end kloden optager fx via træer og planter.
Kilde: IPCC, 2021: Summary for Policymakers: www.ipcc.ch Doc. 4 – Rev. 2 – Approved Summary for Policymarkers
FREMSKRIVNINGER
IPCC offentliggjorde sin 6. hovedrapport i oktober 2022 og udviklede i den forbindelse et interaktivt atlas for bedre at kunne formidle viden om klimaændringerne. I dette atlas er det muligt at vise information om den forventede klimaudvikling på en hel række parametre – såvel globalt, som regionalt. Figurerne herunder stammer fra dette materiale.
Herunder vises fremskrivninger af atmosfærens temperatur, nedbørsmængder, havniveaustigninger og vind ved scenarie 2 og 4, som er beskrevet ovenfor. I scenarie 2 holdes temperaturudviklingen på under 2 °C i år 2100. I scenarie 4 forventes temperaturen at stige næsten 4 C i år 2100 på globalt plan. Bemærk de regionale forskelle, hvor især Arktis skiller sig ud.
Temperatur
Her er nogle fremskrivninger af atmosfærens temperatur ved scenarie 2 og 4:
Kortene viser sandsynlige temperaturstigninger i atmosfæren i scenarie 2 og 4 omkring år 2081-2100.
Temperaturstigninger målt i ⁰C og de er vist i forhold til atmosfærens gennemsnitstemperatur i 1995-2014.
I de blå områder er temperaturen faldet.
I de røde områder er temperaturen steget.
Grafik: IPCC
Nedbør
Her er nogle fremskrivninger af nedbørsmængderne ved scenarie 2 og 4:
Kortene viser sandsynlige ændringer i nedbørsmængder i scenarie 2 og 4 omkring år 2081-2100.
Nedbørsmængderne er vist som afvigelser i % sammenlignet med gennemsnittet for 1995-2014.
I de beige og brune områder er nedbørsmængderne faldet.
I de grønne områder er nedbørsmængderne steget.
Grafik: IPCC
Havniveaustigninger
Her er fremskrivninger af havniveaustigninger ved scenarie 2 og 4:
Kortene viser nogle sandsynlige fremskrivninger af havstigninger ved scenarie 2 og 4 omkring år 2081-2100.
Havniveaustigningerne er angivet som ændring i meter i forhold til gennemsnittet for 1995-2014.
I de blå områder er havniveauet faldet.
I de brune områder er havniveauet steget.
Grafik: IPCC
Vind
Her er fremskrivninger af ændringer i forekomsten af vind ved scenarie 2 og 4:
Kortene viser den sandsynlige forekomst af vind tæt på Jordens overflade i scenarie 2 og 4 omkring år 2081-2100.
Vinden er vist som ændringer i % sammenlignet med perioden 1995 – 2014.
I de grønne områder er forekomst af vind steget.
I de blå områder er forekomsten af vinden blevet mindre.
Grafik: IPCC