Opgave 2: Indlandsisens overflade
I denne opgave skal du undersøge, hvilke forhold der gør, at overfladen på den grønlandske indlandsis vokser og/eller skrumper dag for dag.
Der er 2 opgaver:
Opgave 1: Undersøg daglig smeltning og tilførsel af is og sne.
Opgave 2: Undersøg den samlede tilvækst og det samlede tab af Indlandsisen. Det kalder man også akkumuleret tilvækst og tab.
Forberedelse
Opgaver
Når der falder sne, vokser Indlandsisens højde og volumen. Når temperaturen er over 0°C, smelter Indlandsisen, og det kan straks måles i højden.
Du skal nu undersøge de forandringer, der sker med Indlandsisens overflade hen over året.
OPGAVENS DATASÆT:
Opgave 1: Undersøg daglig smeltning og tilførsel af is og sne på Indlandsisen
I denne opgave skal du undersøge, hvad der sker på overfladen af Grønlands indlandsis på enkelte dage, som du selv vælger.
- Gå på Arbejdsbordet og vælg kortet “Overflademassebalance – daglig”. Det viser, hvor der sker ændringer i indlandsisens overflade. Vælg en dag, hvor der både er røde og blå områder. Forklar, hvad de røde og de blå områder viser. Forklar også, hvor Indlandsisens nye masse kommer fra?
- Kig på kurven og forklar, hvad den viser. Forklar også, hvorfor der er så store udsving fra dag til dag.
- Find en dag med stort positivt udsving på grafen og se, hvad kortet viser for den samme dag. Forklar sammenhængen mellem kortets og grafens data.
- Find en dag med et stort negativt udsving på grafen og se, hvad kortet viser for den samme dag. Forklar sammenhængen mellem kortets og grafens data.
- Kom med en forklaring på, hvilke forhold, der bestemmer de forskelle, du kan aflæse på kort og graf.
Opgave 2: Undersøg den samlede tilvækst og det samlede tab af Indlandsisen. Det kalder man også akkumuleret tilvækst og tab.
Hvis man skal have et overblik over udviklingen på Indlandsisen, så er det ikke nok at sammenligne enkelte udvalgte dage fra forskellige år. I stedet må man se på de store linjer i isens udvikling.
Dette overblik får man ved at opsummere massen af tilvækst og tab over hele indlandsisens overflade, og dette tal skal så sammenlignes med det niveau, som det hydrologiske år startede på 1. september. Det kalder man den akkumulerede masse af Indlandsisens overflade.
- Gå på Arbejdsbordet og vælg datasættet Overflademassebalance – akkumuleret. Vælg det seneste hele hydrologiske år fra 1. september til 31. august, og undersøg, hvornår på året den akkumulerede masse er størst.
- Hvad er den største akkumulerede masse for det valgte år?
- I hvilke perioder af året får Indlandsisens overflade tilført mere masse, så den vokser i højden? Hvorfor sker det?
- I hvilke perioder mister Indlandsisens overflade masse? Hvorfor sker det?
- Sammenlign kurvens start med kurvens slutning. Hvad fortæller det om den samlede ismasse, der er tilført eller mistet for hele året på overfladen?
- Vælg to andre år, som ikke er 2012. Beskriv de forskelle, der er mellem ”størst ismasse” og ”mindst ismasse” i de valgte år.
- Sammenlign dine valgte år med 2012.
- Forklar de væsentligste forskelle mellem dine år og 2012.
Stop op – og tænk
Udvælg flere af årene i datasættet og overvej, om overflademassebalancen udvikler sig positivt eller negativt i fremtiden.
Konklusion
Du skal nu lave en samlet vurdering af den dynamik, der er i spil på overfladen af Grønlands Indlandsis. Inddrag viden fra de datasæt, du har arbejdet med.
- At undersøge, hvilke forhold, der gør, at overfladen på den grønlandske indlandsis skrumper og vokser.
- Indlandsis, daglig smeltning fra overfladen
Læs om:
- Indlandsisens balancer
- Albedo
Explainer:
- Grønlands indlandsis
- Albedo
- science.ku.dk: Havisens betydning for havets temperatur
- science.ku.dk: Smelter gletsjere hurtigere, når de er beskidte?